Bor du i eller omkring Odense, så har du nu igen muligheden for at komme med på bustur – denne gang søndag d. 23. marts når Brøndby tager imod OB på Vilfort Park.
Det var en stor succes med bustur direkte fra Odense til den første hjemmelkamp i foråret og da der igen er stor interesse for at lave en bustur direkte fra Odense til Vilfort Park, så arrangerer Brøndby Support derfor nu igen en bustur med start i Odense – i samarbejde med Brøndby Support Fyn.
Vi håber, at der igen vil være opbakning fra både medlemmer, som ikke-medlemmer, så vi kan få en bus med Brøndbyfans fra Odense over og støtte drengene mod OB.
UPDATE d. 18.03: Der er 20 pladser tilbage i bussen.
Bustur INKL. kampbillet til SYDSIDEN NEDRE – også for ikke-medlemmer!
Både medlemmer som ikke-medlemmer er velkomne, du sparer dog 50 kr. som medlem af Brøndby Support. Priserne inkluderer bus tur/retur samt kampbillet til Sydsiden NEDRE (kampbilletten udleveres i bussen).
PRISER (INKLUSIV kampbillet til SYDSIDEN NEDRE):
Medlem: 245 kr.
IKKE medlem: 295 kr.
MØDETIDER:
14:00 Odense Banegård (bag Banegårdspladsen)
14:15 Odense (afkørsel 50, østlig retning, ved McDonalds)
15:00 Korsør (Tårnborgvej ved Shell tanken)
Forventet ankomst til Brøndby: kl. 16.30.
Afgang fra Sydsiden ca. 15 min. efter kampen.
—
Medlemmer køber billet i medlemsområdet
Ikke-medlemmer køber turen i webshoppen
(meld dig ind nu og spar 50 kr. – log-in kommer med det samme)
Vi glæder os til at se dig på turen.
Brøndby Support og Brøndby Support Fyn
—