Efter positive takter i parken i lørdags og et fedt arrangement på Sydsiden gælder det på søndag kl. 19.00 Esbjerg, når holdet fra fiskerbyen kommer på besøg på Vilfort Park. Vi opfordrer endnu engang alle Brøndbyfans til at komme af huse og vise drengene og omverden, at vi står bag dem, så vi i fællesskab kan få os tilbage på sporet igen.
3 for 2 i de første to timer
Hytten åbner allerede kl. 14.00 og der er 3 for 2 i de første to timer fra kl. 14-16. Tilbuddet gælder på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand og tilbydes til alle som er medlem af Brøndby Support.
Kampens special-øl
Til at supplere de normale Tuborg og Tuborg Classic fadøl vil kampens special-øl på søndag være en Tuborg, Fine Festival (33 cl), der er en stærk pilsner, som er klar og gylden med et tæt, hvidt skum. Den let fyldige smag bærer søde toner af lakrids og syrlige toner af grape og afrundes af en bittersød eftersmag, der ikke virker helt harmonisk.
Prisen er 35 kr. eller 2 klip på et klippekort (23 kr.)
—
—
Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.
Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på drikkervarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-4 gange årligt. Et klippekort med 10 kllip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx. købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen.
Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår via en Ipad i indendørsbaren.
Vi glæder os til at se medlemmer som ikke medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.
Vi ses i Hytten!
Brøndby Support
—
Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)