På søndag kl. 16.00 spilles den sidste hjemmekamp i sæsonen, når mesterskabs-bejlerne fra FC Nordsjælland gæster Vilfort Park i en kamp, som mange Brøndbyfans nok ser hen imod med splittede følelser.
Hytten åbner allerede kl. 12.00 og der er 3 for 2 i den første time. Tilbuddet gælder på fadøl, Somersby og sodavand og tilbydes til alle som er medlem af Brøndby Support.
Som opfølgning på det succesrige prematch-arrangement, som FC Nordsjælland var vært for ved vores besøg på Farum Park d. 18. marts inviterede Brøndby Support allerede kort derefter FC Nordsjællands officielle fanklub, Wild Tigers en tur forbi Hytten til kampen på søndag. Vi opfordrer alle til at tage godt imod de rødblussede fra Farum.
Se mere om Wild Tigers besøg i Hytten.
—
—
Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.
Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på drikkervarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-4 gange årligt. Et klippekort med 10 kllip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx. købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen.
Busture
Du kan i Hytten også købe billetter til busturen til Lyngby for blot 100 kr (INKL. kampbillet).
Vi glæder os til at se medlemmer som ikke medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.
Vi ses i Hytten!
Brøndby Support