Efter landskampspausen er der på søndag kl. 19.00 endelig bold igen på Vilfort Park, når Horsens kommer på besøg. Der har i de sidste kampe været vist gode takter, der peger i den rigtige retning og vi opfordrer igen ALLE Brøndbyfans til at komme af huse og vise drengene og omverden, at vi selvfølgelig står bag dem, så vi i fællesskab kan få os tilbage på sporet igen.
Oktoberfest med 1 liters øl og DJ
På søndag afholdes der Oktoberfest i Hytten. Der vil være store 1 liters Spaten München fadøl og en DJ, der spiller op i teltet, som i dagens anledning vil blive lukket mere af end det plejer. Vi ser meget gerne, at folk iklæder sig tyske Läderhosen eller for pigernes vedkommende i “Heidi-stil”. Alle, der kommer i dette vil få en 1 liters øl og en pølse fra Grillen (det er muligt at klæde om i Hytten).
Se billeder til inspiration til påklædning til Oktoberfest-arrangementet.
Kom tidligt og få 3 for 2!
Hytten åbner allerede kl. 14.00 og der er 3 for 2 fra kl. 14.00-15.30. Tilbuddet gælder på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand og tilbydes til alle som er medlem af Brøndby Support og fordi der afholdes Oktoberfest gælder det også på 1 liters Spaten München fadøl.
Kampens special-øl
Kampens special-øl vil selvfølgelig være Spaten München, som sælges i store 1 liters krus, så der kommer den helt rette Oktoberfest-stemning.
Prisen er 60 kr. eller 5 klip på et klippekort (57,50 kr.) Første gang skal der dog betales 15 kr. for det store krus (eller 1 klip).
Lodtrækning på klippekort
Der vil før kampen være lodtrækning på afleverede klippekort. Dette sker kl. 16.30 og der vil bl.a. være præmier i puljen som busture til udebane-kampe, et eksklusivt Tuborg øl-tårn med plads til 3,5 liter øl, Coca Cola sportstasker og Brøndby Support gear.
Program:
Kl. 14.00: Hytten og Grillen åbner
Kl. 14.00: Køb 3 betal for 2 starter (fortsætter til kl. 15.30)
Kl. 15.00: DJ’en sætter gang i festen (fortsætter til kl. 18.00)
Kl. 16.30: Lodtrækning på klippekort
Kl. 18.15: Hytten lukker pre-matchen og vi går på stadion
Kamp 19.00 – 20.45
Hytten åbner selvfølgelig igen kort efter kampen slutter.
—
Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.
Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på drikkervarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-4 gange årligt. Et klippekort med 10 kllip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx. købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen. Der vil være lodtrækning før dagens kamp.
Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på drikkevarer allerede på dagen samt købe billetter til de kommende busture. Dette foregår via en Ipad i indendørsbaren.
Vi glæder os til at se medlemmer som ikke medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.
Vi ses i Hytten!
Brøndby Support
—
Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)