Referat af den ordinære generalforsamling d. 16. marts 2011.
Formanden bød velkommen og herefter gik man over til første punkt på dagsordenen.
1. Valg af dirigent
Bestyrelsens foreslog Jais Tindborg som dirigent. Jais blev valgt uden modkandidater.
Jais overtog herefter styringen af generalforsamlingen, og konstaterede at general forsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til vedtægter.
2. Valg af referent og stemmetællere
Bestyrelsen foreslog Sarah Agerklint som referent, og valgt uden modkandidater. Som stemmetællere valgtes Christina Jensenog Brit Jonasen.
3. Bestyrelsens beretning
Formand Claus Helgesen aflagde beretning på vegne af bestyrelsen.
Der var ingen spørgsmål til beretningen.
Beretning godkendt.
4. Forelæggelse af regnskab
Kasserer Kenneth Beldring Nielsen fremlagde regnskab på vegne af bestyrelsen.
Resultatet endte med et underskud på 246.000, hvilket er højere end det budgetterede. Årsagen til underskud ligger primært i medlemsnedgang, samt et tifo lager, der både er blevet nedskrevet, men også som muligvis har været for højt i forhold til de faktiske værdier. Der har dog også været en nedgang i indtægter på drikkevarer i hytten og bus, som skyldes, at vi mener, at vi mangler at få udbetalt den korrekte bonus (eller rabat om man vil) fra Royal Unibrew. Det drejer sig om ca. 75.000, men vi har afventet situationen med Carlsberg og Unibrew, da vi ville afvente om vi fortsat skulle benytte dem. Unibrew modtager kravet i denne uge, dette er ikke taget til indtægt i budgettet.
Der blev blandt de fremmødte stille spørgsmål til følgende:
SP. Hvor meget samler tifo gruppen ind?
SV. Tifo må have et underskud på 55.000, dvs. samler de 100.000 må de bruge 155.000 kr
De samlede ca. 275.000 ind sidste år
SP.Hvad er det for et lager man havde forventet som ikke var der alligevel?
SV. Det vides ikke præcis, det kan være maling der har været for gammel. Ligeledes mener tifo ikke at tallet sidste år var retvisende.
Regnskab enstemmigt godkendt
5 Indkomne emner
a. Vedtægtsændringer
Der var indsendt et forslag til vedtægtsændringer (Læs forslaget her).
Bestyrelsen har kigget dem igennem og besluttet sig for at stille et modforslag, hvor man har stillet de forslåede ændringer lidt anderledes op end den modtagene.
Thomas Holm Monberg Jensen forklarede lidt om hans motivation for vedtægtsændringerne. Han mener at man ved at deltage mere med andre grupper vil øge medlemtallet. Thomas valgte dog at bakke op om det ændrede forslag, som bestyrelsen havde stillet op mod at der i stk 6 blev tilføjet udtrykket ”den almene fan”. Dette valgte bestyrelsen at acceptere.
Skriftlig afstemning: 29 afgivne stemmer af 29 mulige. 27 for, 1 imod og 1 blank
Forslag vedtaget
6. Godkendelse af budget for det kommende år
Kenneth Beldring Nielsen fremlagde budget for 2011 på vegne af bestyrelsen.
Der er i budgettet taget udgangspunkt i den medlemsnedgang vi har haft de senere år og dermed lavere medlemsindtægt. Budgettet lander på et overskud på 10t kr.
Der blev spurgt ind til Tifos budget, som er sat 25.000 kr op i forhold til 2010, hvilket undrer når de er gået over budgettet.
Svar: Det skyldes, at vi, da vi fastlagde budgettet, vurderede, at de trods alt har overholdt budget, set i forhold til indtægter og udgifter, og vi valgte derfor at sætte dem op til 75.000. Samtidig finder vi det vigtigt at fokusere på positiv fankultur.
SP. Hvordan vil man sikre man ikke står i samme situation igen om et år med tifo, når man har holdt dem i stram snor?
SV. Bestyrelsen føler sig overbevist om at vi med dialogen holder dem i stram snor, ved at inddrage dem mere i økonomien, tror vi på, at de i fremtiden vil være bedre til at overholde budgetrammerne.
I forlængelse heraf informerer kasserer og revisor om at der fremover vil være lagerstatus hvert kvartal for bus, hytte og tifo. Og der vil aflægges et kvartalsregnskab, svarende til et miniregnskab, således at vi konstant kan reagere med det samme.
Afstemning: Budgettet er vedtaget
7. Valg
a. Valg til bestyrelsen (jvf § 11)
På valg var formand Claus Helgesen, Claus ønskede genvalg – han blev valgt uden modkandidater.
Der var 4 almindelige bestyrelsesposter på valg: Kristian Klinting og Robert Hendel ønskede begge genvalg, mens Maria Gaston ikke ønskede genvalg. Bestyrelsen anbefalede Maria Russ, som har siddet som suppleant gennem det sidste år. Kristian Klinting, Robert Hendel og Maria Russ blev alle 3 valgt uden modkandidater.
Desværre har Christian Kindler valgt at udtræde af bestyrelsen et år før tid, og der var derfor et ekstra ordinær valg til en post på 1 år. Bestyrelsen anbefaler Kenneth Dahl, som har været suppleant det sidste år – Kenneth Dahl blev valgt uden modkandidater.
b. Valg til 2 suppleanter: Da begge suppleanter træder ind som almindelige bestyrelsesmedlemmer, skulle der vælges 2 nye. Bestyrelsen har valgt at anbefale Nikolaj Norling, og har ikke peget på en yderligere suppleant, da vi håbede på noget nyt friskt blod til forsamlingen.
Kim Plambech stiller op til den anden plads. Nikolaj Norling og Kim Plambech valgt uden modkandidater
c. Valg af revisor: Bestyrelsen anbefaler Sanne Plambech, Sanne blev valgt uden modkandidater
Ad. 8. Eventuelt
Formanden takker for god rod orden.