Kom i Hytten til kampen mod Randers!

Søndag kommer Randers FC på besøg på Vilfort Park til en kamp, der starter kl. 16.00.

Kig forbi Hytten før og efter kampen. Hytten åbner kl. 12.00, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).

Kom forbi og få stillet sulten i Grillen før og efter kampen
Grillen har som altid åbent, og her kan du før denne kamp bl.a. købe den populære Hytte-burger, flæskestegs-sandwich, pølser, toast og pommes frites helt frem til ca. en time før kick-off.

— 

Salg af Brøndby Support merchandise
Det vil være muligt, at købe merchandise i Hytten før og efter kampen samt i boden under Sydsiden før kampen. 

Vi har bl.a. fået lavet nogle fede plakater (50×70 cm), som du kan købe i Hytten på søndag samt her for blot 100 kr.

Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise her

Indsamlinger til Knæk Cancer og til Brøndby Tifo
I øjeblikket er der indsamlinger igang til Brøndby Fans knækker cancer, som er et initiativ, hvor Brøndbyfans står sammen om at gøre en forskel for at knække cancer.

Derudover samler Brøndby Tifo ind efter en periode med mange flotte tifoer.
Der samles ind på søndag samt via MobilePay 27305.

Vi håber, at så mange som muligt smider lidt mønter eller sedler efter begge indsamlinger. 

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.

Udvalget i Hytten
I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883, Carlsberg Humle samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.

Vi glæder og til at se dig i Hytten!