Kom i Hytten til returkampen mod Hertha Berlin!

Torsdag d. 4. august kl. 20.15 gælder det returkampen mod Hertha Berlin i Europa League Kvalifikationen, hvor drengene skal vende 0-1 til samlet sejr.

Du skal selvfølgelig forbi Hytten og lade op og ned på behørig vis med venner og bekendte. 

Hytten åbner som vanligt 4 timer før kampstart, dvs. kl. 16.15 med dobbelt op fra kl. 16.15-17.15 på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand for alle medlemmer af Brøndby Support.

Både medlemmer samt ikke-medlemmer er velkommen både før og efter kampen.

OBS: Vigtig trafik-information til dagens kamp fra brondby.com


Grillen er lukket
Da vores faste, frivillige Grill-folk ikke har mulighed for at stå for Grillen denne dag, vil der til denne kamp, desværre ikke være mulighed for at købe mad i Grillen.

Salg af Brøndby Support merchandise
Den nye merchandise bod på Sydsiden er åben før kampen, så du kan blive helt klar til kampen og det vil også være muligt at købe merchandise i Hytten. Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise her

Opladning af telefon, garderobe samt print af kampbillet:
Du kan du få opladet din telefon i Hytten, få opbevaret jakker, tasker eller lignende i vores garderobe samt få printet din kampbillet. Dette koster hver især 1 klip på et klippekort eller 20 kr.

MobilePay i Hytten:
Du kan nu betale med MobilePay i Hytten. til dagens kamp vil der således være følgende muligheder for betaling i de 2 barer:
IndendørsbarenKontanter, dankort og MobilePay
GrillenKontanter, Dankort og MobilePay

Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede med-fans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.

Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 1-2 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 125 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen- Klippekort kan selvfølgelig også bruges til mad fra Grillen.

Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår i indendørs-baren.

Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.

Vi ses i Hytten!

Brøndby Support

Endnu ikke medlem?

Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)