På torsdag tager Brøndby IF tager imod FC Nordsjælland i en kamp, der starter kl. 20.00.
Du skal selvfølgelig et smut forbi Hytten og lade op og ned på behørig vis.
Hytten åbner kl. 16.00 – med dobbelt op fra kl. 16.00-17.00 på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand for alle medlemmer af Brøndby Support.
Stil sulten før kampen med et besøg i Grillen
Før kampen byder Grillen på et udvalg bestående af pølser, bøfsandwich, toast samt pommes frites. Grillen vil være lukket efter kampen.
—
Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede med-fans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.
Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-3 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen og fra sæson 2013/2014 kan det også bruges til mad.
Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår i indendørsbaren.
Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.
Vi ses i Hytten!
Brøndby Support
—
Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)