Brøndby Support genopbygger vores Børn og Unge udvalg, så vi også sikrer, at den næste generation har optimale fanforhold – vil du være med?
Brøndby IF har startet Brøndby Junior op, som har overtaget, hvor Brøndby Kids slap. Til sommer starter Brøndby Support i samarbejde med bl.a. Tifo et nyt stemningsafsnit op for de som er for gamle til Kids/junior afsnittet, men ikke er helt gamle nok til at stå på Sydsiden endnu. Derfor har vi brug for frivillige kræfter i Brøndby Support, som kan hjælpe med at få udvalget op at stå igen, men også hjælpe med at få de nye initiativer godt i gang.
Er du en legende leder?
For så er det lige dig vi leder efter, for vi har brug for en som kan gå forrest og styre udvalget, samle de frivillige og koordinere i samarbejde med klubben. Hvis du samtidig også har lyst til at give en hånd med i bestyrelsen, så er vi ovenud lykkelige, vi har en plads klar til dig.
Din opgave bliver at sikre at udvalget kommer godt fra start, at der bliver samlet en trup af frivillige, og i samarbejde med klubbens koordinator på området lave aftaler om hvad der skal ske af aktiviteter på og udenfor kampdage. Du bliver selvfølgelig ikke ladt i stikken, du har bestyrelsen og de frivillige i Brøndby Support i baghånden, ligesom vi allerede har afsat et penge til at få det op igen.
Lyder ovenstående som dig, eller vil du bare vide mere, så er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på bestyrelsen@bif-support.dk
Er du bare god til at lege – og god til børn i det hele taget?
For så er det også dig vi leder efter! Vi har godt nok en god del frivillige i fanklubben allerede, men de er allesammen i høj grad bundet op på vores øvrige udvalg og aktiviteter, og helt ærligt, så kan man næsten aldrig får for mange frivillige.
Vi søger frivillige, som vil hjælpe i Junior loungen på kampdage inden kampstart. Frivillige som er fuld af gode ideer til aktiviteter for børn i alderen 0-10 år, men som også kan komme på ideer til de unge 10-15 årige.
Det er ligeledes Brøndby Supports ambition at forsøge at sende nogle familie busser afsted, men der er vi meget afhængige af tv-planlægningen, da de sene kampe kan være problematisk, men det skal ikke forhindre os i at have en ambition om at forsøge.
Har du lyst til at give et nap med, eller vil du vide mere om Børn og Unge udvalget, så kontakt bestyrelsen@bif-support.dk