På søndag er dagens ord: “NY”, idet vi starter en ny sæson, har fået en helt ny bestyrelse (med en fan-repræsentant), en ny sportschef, nye trænere samt sidst men ikke mindst nye og meget lovende spillere. Vi går en spændende tid i møde i vores fælles klub – og vi glæder os!
Nyt i Hytten!
Vi vil selvfølgelig ikke stå tilbage for klubben og har således lavet en del nye tiltag i Hytten, som vi glæder os til at præsentere før og efter sæsonpræmieren mod ny-oprykkerne fra FC Vestsjælland.
Når Hytten åbner allerede kl. 13.00 (med 3 for 2 fra kl. 13.00-14.30), vil du i første omgang måske ikke bemærke forandringerne, men Hyttens frivillige folk har i sommerpausen knoklet med at shine Hytten op samt lave forbedringer, der gør arbejdet nemmere for de frivillige, der er på vagt i Hytten.
Men du vil kort efter ankomst til Hytten bemærke, at du nu også kan bruge dit klippekort til mad og at menukortet har fået en gevaldig overhaling.
Hytteburger og “stadionpølse”
Fremover vil der være mulighed for at købe en Hytteburger, med 150 g. oksekød, bacon og cheddar samt hjemmelavet mayo og barbecue sauce enten med eller uden pommes frites. Der vil komme en kæmpe “stadionpølse” samt en mindre krydderpølse, grillede hotwings og med mellemrum også en dagens ret. Udover dette vil der selvfølgelig fortsat være bøfsandwich, toast, pommes frites og pølser på menuen. Se priser i bunden af artiklen.
Se mere om de nye tiltag i Hytten samt billeder fra ombygningen
Ingen egne drikkevarer i Hytten!
Vi har i den seneste tid oplevet, at der er flere der tager egne drikkevarer med i Hytten. Det vil vi gerne pointere her, at det ikke er tilladt. Dels er vi ølsalget en vigtig kilde for at foreningen kan tjene penge til fremtidige arrangementer og forbedringer i Hytten og dels er det også et bevillingsspørgsmål, idet vi kan risikere at miste den. Derfor er der også skiltet tydeligt på Hyttens område. Vi beder ALLE om at respektere dette.
—
Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.
Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-3 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen og fra sæson 2013/2014 kan det også bruges til mad.
Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår via en Ipad i indendørsbaren.
Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.
Vi ses i Hytten!
Brøndby Support
—
Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)