På søndag går turen til Odense for hjælpe drengene tilbage på sporet igen i kampen om at undgå nedrykning.
Kampen spilles kl. 17.00 og denne tur vil på flere måder blive anderledes end en normal bustur, idet vi fejrer Brøndby Supports 20 års fødselsdag i bussen og vi vil ankomme i god tid til prematch-arrangementet i Odense centrum med efterfølgende fælles march til stadion.
Der vil være lodtrækning i bussen iblandt alle medlemmer, der har indleveret klippekort i løbet af foråret samt på denne tur. Præmiebordet består bl.a. af:
- 2 x 1 eksemplar af en ny Per Nielsen bog, der udkommer snart
- 2 billetter til Comedy Zoo
- Busture
- Klippekort til drikkevarer
- Samt særlige mad- og drikkebilletter til Brøndby Supports store fødselsdagsfest i Hytten lørdag d. 4. maj.
Bustur fra Hytten INKL. kampbillet – også for ikke-medlemmer!
Brøndby Support tilbyder bustransport med inkluderet kampbillet til en meget favorabel pris, så du nemt og billigt kan følge holdet sammen med ligesindede.
Både medlemmer som ikke-medlemmer er velkomne, du sparer dog 50 kr. som medlem af Brøndby Support.
PRISER:
Medlem: 295 kr. (blot 250 kr. ved 3-turskort)
IKKE medlem: 345 kr.
Alle priser er som altid INKLUSIV kampbillet (koster normalt 165 kr.)
Medlemmer køber billet i medlemsområdet
Ikke-medlemmer køber turen i webshoppen
(meld dig ind nu og spar 50 kr. – log-in kommer med det samme)
—
Opsamling: DGI-byen, Hytten, Karlslunde, Ringsted, Slagelse og Odense.
Køb et 3-turskort for blot 750 kr. og spar!
Køber du et 3-turskort, der gælder i 1 år fra købsdatoen, så sparer du således 225 kr. i forhold til normalprisen og kommer dermed frem og tilbage – og ind og se tre kampe – for blot 250 kr. pr. gang.
Vi skal jo også til Aalborg d. 12. maj og til sæsonafslutning i Horsens d. 20. maj, så et 3-turskort bør være en naturlig investering for enhver Brøndbyfan i dette ekstremt vigtige forår.
Se mere og køb dit 3-turskort her
Vi glæder os til at se dig på fødselsdags-turen til Odense samt på de andre ture i dette ekstremt vigtige forår.
Brøndby Support