Nu hvor vi jo desværre ikke må komme til bold på Vilfort Park førend d. 21. april, så er der heldigvis masser af muligheder for at støtte drengene på udebane i den næste tid.
De to nærtstående kampe er:
- Superliga-kampen i Randers på søndag d. 7. april kl. 17.00, hvor der skal følges op på den ekstremt gode opbakning i Esbjerg.
- Pokal semifinalen i Esbjerg torsdag d. 18. april kl. 20.30, hvor vi SKAL hjælpe drengene i pokalfinalen.
Derudover skal vi til Odense d. 28. april, til Aalborg d. 12. maj og til sæsonafslutning i Horsens d. 20. maj, så et 3-turskort bør være en naturlig investering for enhver Brøndbyfan i dette ekstremt vigtige forår.
Bustur fra Hytten INKL. kampbillet – også for ikke-medlemmer!
Brøndby Support tilbyder bustransport med inkluderet kampbillet til en meget favorabel pris, så du nemt og billigt kan følge holdet sammen med ligesindede.
Både medlemmer som ikke-medlemmer er velkomne, du sparer dog 50 kr. som medlem af Brøndby Support.
PRISER:
Medlem: 325 kr. (blot 250 kr. ved 3-turskort)
IKKE medlem: 375 kr.
Alle priser er som altid INKLUSIV kampbillet (koster normalt ca. 125 kr.)
Medlemmer køber billet i medlemsområdet
Ikke-medlemmer køber turen i webshoppen
(meld dig ind nu og spar 50 kr. – log-in kommer med det samme)
—
Opsamling: DGI-byen, Hytten, Karlslunde, Ringsted, Slagelse og Odense.
Køb et 3-turskort for blot 750 kr. og spar!
Køber du et 3-turskort, der gælder i 1 år fra købsdatoen, så sparer du således 225 kr. i forhold til normalprisen og kommer dermed frem og tilbage – og ind og se tre kampe – for blot 250 kr. pr. gang.
Med det resterende udebane-program burde det være muligt at finde min. 3 kampe allerede i foråret, hvor der er brug for opbakningen mere end nogensinde.
Se mere og køb dit 3-turskort her
Vi glæder os til at se dig på turene i dette ekstremt vigtige forår.
Brøndby Support