Kom i Hytten før onsdagens pokal-semifinale

Efter en dejlig og overbevisende sejr i Århus, så gælder det på onsdag kl. 18.15 den første af i alt 2 pokalsemifinaler mod Esbjerg.

Der skal gerne følges op på den rigtigt gode opbakning fra udebaneafsnittet i Århus – en opbakning, der på glimrende vis viste, at vi kan meget mere, når vi står sammen. Fortsætter dette (og det gør det jo), så kan drengene på banen forhåbentligt fortsætte deres gode takter og sikre os et godt udgangspunkt før returkampen i Esbjerg. 

Kom i Hytten!
Hytten holder selvfølgelig åbent som normalt, så kom i Hytten før kampen og lad op på behørig vis med en kold fadøl eller to og en pølse fra Grillen og igen efter kampen, når kampen skal vendes og drejes i venner og bekendtes lag.

Kom tidligt og få 3 for 2!
Hytten åbner allerede kl. 15.00 og der er 3 for 2 fra kl. 15.00-16.00. Tilbuddet gælder på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand og tilbydes til alle som er medlem af Brøndby Support.

 

Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.

Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-4 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen. Der vil være lodtrækning før dagens kamp.

Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på drikkevarer allerede på dagen samt købe billetter til de kommende busture. Dette foregår via en Ipad i indendørsbaren.

Vi glæder os til at se medlemmer som ikke medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.

Vi ses i Hytten!

Brøndby Support

Endnu ikke medlem?

Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)