Pokal-derbyet starter i Hytten!

Onsdag kl. 20.30 står den på pokal-derby, når Brøndby IF tager imod fc københavn på Vilfort Park i kvartfinalen i DBU-pokalen. 

Alle tanker om restriktioner er glædeligt nok droppet igen og Hytten er derfor åbent som normalt. Der er tilmed lavet nogle rigtigt gode priser, så det er muligt at komme ud og støtte drengene for blot 60 kr. 

Vi opfordrer alle Brøndbyfans til at komme tidligt i Hytten før kampen, så man kan nå at lade op på behørig vis med en kold fadøl eller to og en pølse eller en bøfsandwich fra Grilllen inden turen går på stadion, hvor der er arrangeret prematch-arrangement på Sydsiden fra kl. 18.45-20.00.

Kom tidligt og få 3 for 2!
Hytten åbner kl. 16.30 og der er 3 for 2 fra kl. 16.30-17.30. Tilbuddet gælder på fadøl (Tuborg, Classic og Julebryg) og sodavand og tilbydes til alle som er medlem af Brøndby Support.

Kampens special-øl
Kampens special-øl vil på søndag og året ud være Tuborg julebryg.
0,5 liter Tuborg julebryg fadøl koster 40 kr. eller 3 klip på et klippekort (34,50 kr.).

33 cl Somersby eller Garage
Vi sælger nu 33 cl Somerby eller 33 cl Garage for 25 kr. eller 2 klip (23 kr.).

Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.

Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på drikkervarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-4 gange årligt. Et klippekort med 10 kllip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx. købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen. Der er lodtrækning før kampen mod Horsens d. 25/11.

Indmeldelse i Brøndby Support samt Brøndby Supporters Trust
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på drikkevarer allerede på dagen samt købe billetter til de kommende busture til Farum d. 2/12 samt til Haderslev d. 7/12. Dette foregår via en Ipad i indendørsbaren.

Som noget nyt vil du også kunne melde dig ind som kombi-medlem af Brøndby Support og Brøndby Supporters Trust eller opgradere dit nuværende Brøndby Support medlemskab – se mere her.

Vi glæder os til at se medlemmer som ikke medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.

Vi ses i Hytten!

Brøndby Support

Endnu ikke medlem?

Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)