Lørdag d. 7. juli er der den traditionsrige Brøndby Dag, hvor der er mulighed for at møde Brøndby spillerne, se den nye Hummel trøje og masser af andre aktiviteter.
Traditionen tro stiller Brøndby Support med en bod, hvor du kan købe et medlemskab eller busture, samt et flagværksted for de små, så også de kan være klar til den nye sæson med deres helt eget flag. Vi er klar på pladsen fra 11-14.00, og vi glæder os til at se alle jer, store som små, på dagen.