Når Brøndby søndag d. 22. april kl. 18.00 får besøg af FC Midtjylland vil alle gule og blå medlemmer af Brøndby Supports have mulighed for at komme gratis til fodbold på Brøndby Stadion (gælder ikke for Brøndby Kids medlemmer)
Uddelingen af gratis-billetter foregår på kampdagen fra kl. 14.00 – 16.00 i Brøndby Supports klubhus, Hytten, som ligger på Gl. Kirkevej 1, 2605 Brøndby.
I Hytten vil der i ovenstående tidsrum være mulighed for at få udleveret 1. stk. billet til Sydsiden eller til Nordea-tribunen mod forevisning af medlemskort (eller kvittering for indbetaling af medlemskab).
Gule eller blå medlemmer med sæsonkort kan selvfølgelig stadig få udleveret en billet på deres medlemskort og invitere en ven med.
Stor fødselsdagsfest i Hytten
Kom allerede i Hytten fra kl. 13.00, da vi i anledningen af Brøndby Supports 19 års fødselsdag har sammensat et program, der lægger op til et brag af en fest, hvor der udover den gratis kamp for medlemmer også vil være gratis hapsdogs, dobbelt op, 3 for 2, DK’s bedste Kim Larsen kopi-band, Danish Deejay Award vindende DJ, taler, lagkage samt lodtrækninger om bl.a. billetter til Grøn Koncert og Roskilde Festivalen.
Læs mere om den store fødselsdagsfest i Hytten
Vi ses i Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes.
Brøndby Support