Brøndby Support bød, før kampen mod Lyngby søndag d. 25. marts, velkommen til 5 “nye” spillere.
Det skete da repræsentanter fra Brøndby Support overrakte blomster til Simon Makienok, Daniel Norouzi, Michael Falkesgaard, Frank Semou og Dario Dumic.
—
—
Ændring af traditionen
Det har længe været en tradition, at Brøndby Support overrækker blomster til spillere, der får debut og som samtidigt er i A-truppen. Vi må dog erkende, at tiden er løbet lidt fra os på dette punkt, idet der nu også er en A-talent trup med en masse talentfulde spillere, der får meget mere spilletid på Superligaholdet end tilfældet var, da vi startede denne tradition.
Vi har derfor besluttet, at ændre på proceduren og fremover vil alle, der har haft debut på Brøndbys 1. hold i en gældende kamp blive budt velkommen til den førstkommende hjemmekamp derefter.
Velkommen til de 5 “nye” spillere. Vi glæder os til at byde den næste nye spiller velkommen.