HB Køge d. 4/12 – julefrokost og bustur, blot 45 kr.!

I den sidste kamp i efteråret går turen til Herfølge, hvor HB Køge tager imod søndag d. 4. december kl. 16.00.

Brøndby Support tilbyder, medlemmer som ikke-medlemmer, jule-bustur med julefrokost i Hytten inden afgang. Her vil der være det store kolde julebord med følgende på menuen:

• Marinerede sild
• Karrysild
• Fiskefiletter
• Tartelletter med høns i asparges
• Ribbensteg med surt
• Leverpostej m. bacon og champignon
• Ris a la mande
• Rugbrød, smør og fedt 

Dertil vil der være servering af diverse relevante drikkevarer til fornuftige priser. 

Bussen starter i Frederikssund, hvor en delegation fra lokalafdelingen i Frederikssund vil stige på. Derefter køres der via DGI-byen til Hytten, hvor der afholdes julefrokost fra kl. 13.00-14.30 inden der køres til Herfølge.

Voksen:
Medlem: 195 kr.
IKKE medlem: 220 kr.

Børn (u/16 år):
Medlem: 120 kr.
IKKE medlem: 145 kr.

Alle priser er som altid INKLUSIV kampbillet (voksenbillet koster 150 kr.*) samt denne gang også julebuffet.

Som medlem får du dermed bustur, kampbillet og julefrokost for blot 45 kr. mere end hvad kampbilletten koster!

*Prisen ved køb online – kampbillet koster 175 kr. ved køb i indgangen.  

Mødetider på turen:
11:40 Frederikssund, Elværket
12:25 DGI-byen, København
12:45 Hytten

Du køber din billet i medlemsområdet.

Som medlem logger du ind med den adgangskode, som du har fået tilsendt sammen med dit medlemskort.

Har du mistet din kode til medlemsområdet, kan du få den tilsendt pr. mail.

Ikke medlemmer køber turen i vores webshop

(meld dig ind nu som fx blåt medlem og spar penge allerede på denne tur – log-in kommer med det samme)

— 

Vi glæder os til at se dig på turen.

Brøndby Support