Blomster og gaver til nye spillere

Før hjemmekampen mod HB Køge d. 11. september bød Brøndby Support som traditionen byder velkommen til nye ansigter i 1. holdstruppen.

Således kunne formand Claus Helgesen overrække blomster til Dennis Rommedahl og Femi Ajilore.

 

 

Se flere billeder fra denne kamp i galleriet på brondby.com

Nye målnet – i Brøndbyfarverne
Til hjemmekampen mod HB Køge var der for første gang i rigtigt mange år målnet i Brøndbyfarverne. Kampen blev jo som bekendt vundet hele 5-0, så vi kan da håbe på, at de nye net kan bringe lidt lykke og at drengene kan få dem til at blafre rigtigt ofte. Vi har i al fald ikke forladt banen uden at score siden disse målnet blev sat op.

Blå/gule målnet – også i halvfemserne
I Brøndby Support første spæde år tilbage i midthalvfemserne havde vi også blå/gule målnet. Fanklubben havde nemlig i forbindelse med Brøndby IFs jubilæum foræret klubben nogle flotte blå/gule målnet. I den periode blev der scoret rigtigt mange mål af gudeholdet, som holdet blev kaldt dengang.     

 

 

Opmærksomhed til Oke Akpoveta
Vores nye, unge spiller fra Nigeria, Oke Akpoveta er jo desværre ude i en længere periode med en korsbåndsskade. En gruppe Brøndbyfans har via vores debatforum Sydsiden Online (SSO) taget initiativ til at samle ind til gaver til Oke, så han kunne mærke, at vi fans står bag ham og at vi glæder os til at han kommer tilbage på banen. Oke fik i weekenden overrakt gaver og hilsner fra initiativtagerne.

Se mere om dette på brondby.com