Kom til Århus på søndag for en hund!

På søndag er det endelig igen blevet tid til en af de populære ture til Århus, idet AGF nu er tilbage i Superligaen.

Du kan komme med bussen for en hund, få et klippekort til drikkevarer (værdi 80 kr.) samt derudover få muligheden for at vinde en bustur. 

For at få så mange som muligt med og støtte drengene, har vi i denne sæson valgt at sætte 3-turskortet ned til blot 750 kr.

Køb et 3-turskort og spar 75 kr. pr. tur.
Køber du et 3-turskort, der gælder i 1 år fra købsdatoen, så sparer du således 75 kr. pr. tur i forhold til normalprisen og kommer dermed frem og tilbage – og ind og se tre kampe – for blot 250 kr. pr. gang (og dermed giver du blot 100 kr. for at køre med bussen til Århus!).

Køb inden d. 19. august og få klippekort og vind bustur 
Køber du et 3-turskort senest d. 19. august kl. 11.00, så får du, på den første tur du deltager på, udleveret et klippekort til mad- og drikkevarer (værdi 80 kr.) samt deltager i lodtrækningen om 2 x 1 bustur til en kamp vest for Storebælt. Lodtrækningen foretages på turen til Århus d. 21. august.

Se mere og køb dit 3-turskort her

Husk billed-ID
Der vil til denne kamp igen skulle navn på kampbilletten. Som deltager på Brøndby Support bustur er du sikret billet til kampen og vi sørger for, at dit navn vil blive printet på kampbilletten, som udleveres i bussen. HUSK dog, at du ved indgangen på stadion SKAL fremvise billed-ID for at kunne komme ind.

OBS! Der vil IKKE blive solgt kampbilletter på dagen!