Af Andreas Søndergaard for FanNews.dk

Sidste torsdag blev der afholdt en tre timer lang høring i Folketinget. Initiativtageren var Socialdemokraternes Sundheds- og Forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen. Han havde ønsket en høring om fænomenet hooliganisme, blandt andet efter de seneste uroligheder i Parken mellem Brøndby-fans og politiet.

En af de inviterede gæstetalere var Jonas Havelund. Han er tilknyttet Aarhus Universitet, hvor han har beskæftiget sig med fanforskning siden 2006. Jonas Havelund var første mand på talerstolen, og han lagde især vægt på at få defineret de forskellige typer af fans: Jeg synes, at høringen afslørede, hvor vigtigt det er, at få begreberne på plads. Hvis det er noget, man vil bekæmpe og forebygge, så skal man vide hvem og hvad, man har med at gøre, forklarer Jonas Havelund til FanNews.dk, og giver et konkret eksempel:

FCKs repræsentant ved høringen sagde foreksempel, at der var to slags hooligans: Dem, der sloges uden for stadion, og dem, som fyrede romerlys af inde på stadion. Det krævet jo to forskellige strategier, og jeg mener altså ikke, man er hooligan, fordi man fyrer romerlys af. Det er helt forfejlet, forklarer fanforskeren, der også fortæller, at politiet er enige i den observation: Jeg ved, at politiet heller ikke vil kalde dem, som skyder romerlys af, for hooligans. Jeg håber, at politikerne forstod de forskellige begreber, men det må tiden jo vise.

De forskellige begreber, Jonas Havelund omtaler, er de tre kategorier af fans, man brugte før i tiden. Kategori A-fans var typisk de officielle supportere, kategori-B var de mere aktive fans eksempelvis ultras og så kategori C fans, der er deciderede hooligans. Det er foreksempel dem, hooliganregisteret skal indfange. I dag er det, desværre, mere typisk at bruger begreberne risiko- og ikke-risikofans, og det, mener Jonas Havelund, er en forkert strategi: Vores tidligere justitsminister Lene Espersen brugte jo definantionen om voldelige tilskuere, da de lavede loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (hooliganregisteret, red.), men ved en senere høring i Folketinget lænede hun sig op ad tal fra Rigspolitiet, da hun skulle svare på, hvor mange forseelser, der blev begået af hooligans. De tal indeholdte alle forseelser, og skelnede ikke mellem voldelig og ikke-voldelig adfærd. Der er en forvirring, og det skal vi ud over, siger Jonas Havelund til FanNews.dk

Også Østjyllands Politi var repræsenterede ved høringen. Her talte de blandt andet om deres succesfulde projekt Event Betjent (Læs: Tema – Blød hat mod fodboldvold), der går ud på, at dialog mellem fans og politiet er en realistisk måde at dæmpe optøjerne i forbindelse med fodbold på. Også Jonas Havelunds kollega Kristian Rasmussen talte om dialogen som et godt redskab. Han fremhævede DSBs initiativ med fodboldtoge (Læs: Tema – Snak og respekt forhindrer smadrede tog), som et godt eksempel på de muligheder, der findes.

Jeg tror, politikerne lytter til ønskerne om dialog, og det tror jeg blandt andet fordi, det også var det budskab, Østjyllands Politi leverede i deres oplæg. Og så tror jeg, de lytter, fordi vi bruger konkrete eksempler på dialog med udgangspunkt i politiets arbejde. Vi bruger ikke et eller andet akademisk flower-power eksempel. At nogle politikere så har svært ved at forstå, at man skal have en dialog med dem, der gør nogle ugerninger, det er så noget andet, siger Jonas Havelund.

Som altid, fristes man til at sige, var der også fokus på hooliganregisteret og de muligheder, politiet har fået med det. Men registeret var ikke til egentlig debat under høringen, og den kritik, der var i forbindelse med hooliganregisteret, handlede primært om, at de forskellige politikere ikke mente, der var nok personer i det. Der er pt. 19 personer registreret.

På trods af politikernes kritiske indgangsvinkel til det relativt lave antal personer i hooliganregisteret, så tror Jonas Havelund ikke, at der kommer stramninger foreløbigt: Jeg tror ikke, der kommer stramninger, og det tror jeg ikke, fordi det ikke var det, politiet efterlyste, forklarer Jonas Havelund, der også mener, at hvis man vil have flere i registeret, så må det foregå under de rammer, man allerede har i dag.

Som sagt ønskede politiet ikke stramninger ved høringen i Folketinget. Det, de tilgengæld havde et ønske om, var, at de i fremtiden fik medbestemmelse i forbindelse med fastsættelsen af kamptidspunkter:

?

Politiet efterlyste kun ét redskab, og det var en vis medbestemmelse i forhold til fastsættelse af kamptidspunkter, og det er så blevet til, at de gerne vil have det i kirketid?fortæller Jonas Havelund, der dog også har en bemærkning til de eksempler, der blev givet på høringen. Her talte man hos politiet nemlig om de skotske Old Firm-opgør mellem Celtic og Rangers, der forløber langt fredeligere end tidligere. Det skyldes blandt andet, at de bliver spillet tidligere end ellers, mener man hos Politiet. Det er Jonas Havelund ikke helt enig i: Det er lidt en hån mod politiets kolleger i Glasgow, for de har arbejdet benhårdt på også at ændre deres politistil og blive mere dialogsøgende de sidste 5-10 år.

Alligevel forstår Jonas Havelund godt politiets ønske, og han udelukker da heller ikke, at det kunne have en vis effekt. Han understreger dog kraftigt, at det skal tænkes grundigt igennem.

Hvis folk vil slås, så gør de det bare natten inden. De her mennesker ved godt, hvordan de holder sig klar i 24 og 36 timer, og hvis politiet skal ligge og lege politi og røvere hele lørdag nat, fordi kampen spilles søndag morgen, så har vi ikke vundet noget som helst så har vi tabt. Man skal være varsom med det. Man kan lave et forsøg med det, men det skal virkelig overvejes, mener Jonas Havelund.

Problemet for politiet i dag er, at de skal have de forskellige vagtplaner klar fem uger før, de skal arbejde. Kamptidspunkterne bliver tilgengæld først fastsat tre uger før, de spilles, og derfor må politiet famle sig frem i blinde, om risikokampene nu bliver spillet lørdag, søndag eller mandag. Derfor forstår Jonas Havelund også godt politiets ønske, og han påpeger, at det jo trods alt er mange ressourcer, det handler om.

Jonas Havelund var, nogle dage efter høringen, stadig lidt i tvivl om, hvad der egentligt kom ud af den. Der var dog nogle positive ting at tage med: Jeg tror helt sikkert, det var en øjenåbner for politikerne. At mange af de ting, de hører om, stammer fra medierne, og oftest er enkeltepisoder, så jeg håber, de har fået proprotionerne på plads, fortæller Jonas Havelund og fortsætter: De var en lydhør overfor, at man måske skulle kombinere forskellige initiativer, men der var ikke nogen, der rigtigt samlede det op. Det er svært at se, hvor det ender henne, så det var lidt en blandet fornemmelse.

Flere har måske undret sig over, at der ikke deltog fans i høringen. Det mener Jonas Havelund dog var helt i orden:

Der sad Brøndby-fans blandt tilskuererne, og de ville også gerne være hørt. Fans er også en del af løsningen, men det er sådan set rigtigt nok ikke at indrage fredlige Brøndby-fans, for det er lige præcis ikke dem, det handler om. Det er nøjagtigt de samme fans, der er skide trætte af altid at skulle tage afstand fra det her. Det er altid dem, der skal fordømme, forsvare og forklare, at det ikke har noget med os at gøre. Lige præcis den her høring handlede kun om hooligans. Risikoen ville have været, at de var blevet indraget som en part, og så var det ikke kommet til at handle om hooliganisme, så havde det handlet om romerlys, påpeger Jonas Havelund.

 

Artiklen er leveret af FanNews.dk 

Brøndby Supports referat fra høringen

Se høringen i sin fulde længde